Bliv en del af én stor familie

En hverdag med entreprenørarbejde og stærkt sammenhold

Som medarbejder hos Spjald Entreprenørforretning as kommer du til at forberede og byggemodne grunde til større projekter rundt i hele landet. Helt konkret vil du arbejde med et eller flere områder inden for nedbrydning, jord, beton, kloak, belægning og infrastruktur.

Men du bliver ikke bare endnu en kollega. Du bliver en del af én stor familie, hvor vi interesserer os for hinanden – både hinandens arbejde og livet ved siden af. Vi knokler sammen hver dag, uanset vejret, men har det også sjovt sammen – både i og uden for arbejdstiden.

Bliv én af Danmarks – og Europas – bedste lærlinge

Har du - eller et ungt mennesker, du kender - en interesse for dieselolie, hestekræfter, maskiner og kloakrør? Så passer du perfekt ind som lærling hos os.

Vi har en ambition om altid at have cirka ti procent lærlinge. Ikke kun fordi vi føler et ansvar for at uddanne nye folk til branchen, men fordi lærlinge også er med til at holde vores garvede folk helt skarpe med nye vinkler, ideer og energi.

Flere af vores tidligere elever har vundet både DM og EM i Skills. Det behøver du ikke nødvendigvis have ambitioner om, hvis bare du har mod på at tage fat, lære nyt og indgå som en del af teamet på lige fod med erfarne kollegaer.

Søg en læreplads, skriv eller ring til os

Om Spjald Entreprenørforretning as

Vi er gået fra at være en lille lokal entreprenør til i dag at være en national spiller, der hver dag løser større projekter for erhvervs- og offentlige kunder i hele landet. Vi er især eksperter i byggemodning af større grunde og løser opgaver inden for nedbrydning, jord, kloak, belægning og infrastruktur.

Da virksomheden blev etableret i 2002, var der tre personer på lønningslisten. I dag er der +50, men vi stopper ikke her. Det er planen, at både virksomheden, opgaverne og maskinerne skal blive større og større. Men stadig med stærke rødder i den vestjyske muld.

Læs mere om virksomheden og ambitionerne

Fire gode grunde til at arbejde hos os

1.

Du får én på opleveren, når vi sammen tager på tur til SmukFest, WOW PARK og andre sociale arrangementer.

2.

Du bliver indlogeret i luksus-skurvogne eller hotel, hvis du ligger ude på et projekt i flere dage.

3.

Du får festlige kollegaer, der kan give den gas til både den regelmæssige fredagsbar, svendegilder og andre gode lejligheder.

4.

Du bliver en del af én stor entreprenørfamilie, der har det sjovt sammen og interesserer sig for hinandens liv – også uden for arbejdstiden. Ja, får du eksempelvis et barn, så får den lille ny sit helt eget arbejdstøj i form af en bodystocking med logo.

Mød nogle af dine kommende kollegaer

“Her har man frihed under ansvar og lov til selv at løse en masse opgaver. Der er ingen, som står og kigger dig over nakken.”


Claus
Smed og formand, ansat siden 2002

“Det er et dejligt alsidigt arbejde. Man laver sjældent det samme to dage i streg, og det betyder bare rigtig meget som lærling. Man bliver taget godt imod og får lov at lave en masse.”


Niclas
Anlægsstruktørlærling siden 2020

“Sagt med et glimt i øjet, så får jeg det, som jeg vil have det. Jeg får ansvar og lov til at udvikle mig – fra jeg får tegningerne i hånden og skal regne ud, hvordan vi løser opgaven, til jeg skal koordinere med de andre på byggepladsen.”


Jens Christian
Maskinfører, ansat siden 2011

“Der er rig mulighed for udvikling, kurser og videreuddannelse. Jeg begyndte som arbejdsdreng, fik en læreplads og er i dag autoriseret kloakmester. Og så er det en virksomhed i vækst for hver dag, der går. Der er ikke to dage, som er ens.”


Bjarke
Autoriseret kloakmester og formand, ansat siden 2013

keyboard_arrow_up